UDSYN 1-2021

To gange Israel -

To israelske bevægelser – LevHaolam og B’Tselem – kalder påhjælp. De udstikker to diametraltmodsatte veje for Israels fremtid.

AF ANDERS JERICHOW

 

Forår 2021 – der kommer mails fra Israel.To mails. Man skulle ikke tro, de kom frasamme land. Men de handler om sammeland. Og de bygger på drømmen om etland med samme navn: Israel.Den ene mail beder om støtte til ”Israelspionerer” – om at slutte sig til den ”hur-tigst voksende pro-israelske bevægelse”og støtte til ”jødiske jordbrugere, kunstne-re og familier”. Den anden mail beder omhjælp til israelsk demokrati – og til at und-gå, at Israel udvikler et apartheid-system.Begge mails handler om landet mellemMiddelhavet og Jordan-floden. Den enemail – fra Lev Haolam – kalder det ”Israelsland”. På et vedhæftet kort peges på Shi-loh, på Hebron, på Bethlehem og Jerusa-lem. Den anden mail – fra B’Tselem – talerom præcis samme land og advarer imoden ”rutine, bygget på vold”.De er enige om flere ting: Enige om, atdet er Israel, der bestemmer mellem havetBevægelsen kenderikke et meredækkende ord for denherskende retsorden– og et merealarmerende – endapartheid.Nati Rom, grundlæggeren af Lev Ha’olamved starten på en ny bosættelse 

  1.  

og floden. Og for så vidt enige om, at Israeler truet. Men Lev Haolam mener, at Israeler truet udefra. B’Tselem mener, at Israeler truet indefra.Forskellige rettighederFor en god ordens skyld: Lev Haolam er enbevægelse for israelsk bosættelse i heledet hellige land. Den anerkender ikke engrænse mellem Israel og Vestbredden el-ler mellem Vest – og Østjerusalem. B’Ts-elem er en bevægelse for menneskeret-tigheder, også palæstinensiske menne-skerettigheder, men først og fremmest enbevægelse for israelsk demokrati, her ognu og i fremtiden.Den ene bevægelse, altså Lev Haolam,mener, at israelske jøder har ret til at bo-sætte sig i Shiloh, Hebron og andre bo-sættelser i Judæa og Samaria, som detmeste af Vesten og palæstinenserne kal-der ”Vestbredden”. Den anden bevægelse,B’Tselem, mener, at israelske jøder netopikke har ret til at bosætte sig på palæsti-nensisk jord, der kom på israelske hænderunder seksdageskrigen i 1967 – for fleregenerationer siden.Den virkelighed, de forholder sig til, er,at israelere og palæstinensere har vidtforskellige rettigheder i det, som Lev Hao-lam kalder ”Israels hjerte”. Israelerne, ogdet vil konkret sige israelske jøder, ikkeisraelske palæstinensere, lever i Shiloh ogHebron og andre bosættelser med sammeret som andre israelere inden for den gam-le 1967-grænse. De har stemmeret, ret tilat færdes frit, ret til at rejse ind og ud afområdet, ret til israelske Covid19-vaccina-tioner, fri ret til israelsk retsbeskyttelse.Det gælder ikke palæstinenserne, som –på trods af, at Lev Haolam afviser, at derer en grænse og en forskel – ikke har stem-meret. De har ikke ret til at færdes frit. Ikkeret til at rejse ind og ud af området eftereget valg. Ikke ret til israelske Covid19-vaccinationer, ikke adgang til israelskretsbeskyttelse.Sådan må og skal det være, mener LevHaolam. Sådan må og skal det netop IKKEvære, mener B’Tselem.Men sådan har det været siden juni1967. Lovfæstet forskelsbehandling. Attale om noget midlertidigt ser bort fra,at det er foregået i flere generationer. ForLev Haolam er det en udmøntning af is-raelske pionerers drøm om jødisk nationalidentitet midt i en fjendtlig omverden.For B’Tselem er det mareridtet om israelskapartheid – lovfæstet adskillelse af to be-folkningsgrupper, der slår rødder.Det er også kernen i al diskussion om enén-statsløsning eller en to-statsløsning.Flertallet skifterHvis Lev Haolam får sin vilje, flytter isra-elske jøder ind overalt mellem havet ogfloden. Én stat. Men også en stat med for-skellige rettigheder for jøder og for palæ-stinensere. Lev Haolam er ikke parat til atgive palæstinensere ret til at stemme ogslet ikke, hvis de bruger stemmeretten tilat slå en streg over den jødiske identiteti landet til fordel for en palæstinensiskstat. Bevægelsen kræver ret til, at jøderkan flytte ind i hjertet af Hebron, hjertetaf Østjerusalem, hjertet af Judæa og Sa-maria. Men palæstinensere skal ikke haveret til at flytte ind i hjertet af Shiloh ellerandre jødiske byer i området.Hvis B’Tselem får sin vilje, beskytter Is-rael sig bedst ved ikke at bygge på militærundertrykkelse af andre. Bevægelsen sigeri en ny rapport, at det ikke længere giverLev Haolam mener, atIsrael er truet udefra.

B’Tselem mener, atIsrael er truet indefra...De israelske myndigheder ankommer tilKhirbet al-Markez på Vestbredden for atnedrive 6 huse bygget med hjælp fra EU. (Foto:B’Tselem)4Udsyn •1/2021

  1.  

mening at tale om Israel og Vestbreddensom to adskilte størrelser. Efter 54 års mili-tær besættelse af Vestbredden er lovmæs-sig forskelsbehandling af jøder og palæ-stinensere for længst institutionaliseret.Bevægelsen kender ikke et mere dækken-de ord for den herskende retsorden – oget mere alarmerende – end apartheid. Forat redde palæstinenserne og for at reddeIsraels sjæl kræver bevægelsen, at Israelhurtigst muligt opgiver besættelsen oggiver palæstinenserne samme ret, som is-raelske jøder kræver for sig selv: Retten tilen egen stat. Intet andet kan give israelskdemokrati en chance på sin side af græn-sen. Altså to stater.54 pct. går ind for to staterEn meningsmåling, iværksat af det så-kaldte Geneve-initiativ forud for valget imarts, viste, at 54 pct. af israelerne er til-hængere af to stater, men ikke prioritereremnet højt. Sådan har det været i årtier.Imens har bosættere, som dem i Lev Hao-lam, udvidet bosættelserne, og flere end650.000 israelere er flyttet ud i områder,hvor Israel kun hersker i kraft af besættel-sen siden 1967 og fortsat militær magt.Og imens har bevægelser som B’Tselemadvaret imod tilblivelsen af lovfæstet,magtbaseret forskelsbehandling.Det er ikke en teoretisk uenighed. Ikkeet filosofisk aftenskolekursus. Det er enkamp om væbnet magt og Israels fremtid.Kampen udkæmpes af israelerne selv. Denpåvirkes også af omverden.Ikke kun de fleste af Israels arabiskenaboer, men også Israels venner – lados nævne USA, Storbritannien, Frankrig,Tyskland, de nordiske lande og så godtsom hele EU – anbefaler to-statsløsnin-gen. Altså at Israel trækker sig tilbage frabesat område og giver plads til en palæ-stinensisk stat. Ved siden af Israel. I fredmed Israel. Det gælder også alle de arabi-ske lande, som Israel har fred med: Egyp-ten, Jordan, Emiraterne, Bahrain, Marokkoog Sudan. Endnu flere arabiske lande, ikkemindst Saudi-Arabien, tilbyder Israel fred,hvis det accepterer denne løsning, dervil give palæstinenserne national selvbe-stemmelse – ligesom Israel.Brugen af et flertalEn én-statsløsning kan virkeliggøres medeller uden demokrati og menneskerettig-heder. Hvis israelske jøder og palæstinen-siske arabere skulle have præcis sammevilkår, skulle de altså acceptere at leve medresultatet af fælles valg til regeringsleder,fælles valg af retsorden, samme adgang tiljord, til at færdes frit, samme værnepligt.Og så videre. I dag ville det måske give is-raelske jøder et lille flertal i de voksne ge-nerationer til at gennemtrumfe en jødisk-israelsk regeringsleder, et jødisk-israelskmilitær osv. Men da der allerede er flertalaf palæstinensere mellem floden og ha-vet, ville voksne palæstinensiske vælgerei løbet af få år være i stand til vælge enpalæstinensisk regeringsleder, et palæsti-nensisk ledet militær, et nyt flag osv.Det er ikke teori. Det er virkelighed. Deter et israelsk dilemma og kalder på en kon-kret beslutning. Valget mellem Lev Haol-am og B’Tselem.Det er tvivlsomt, om palæstinensernevil finde sig i at være besat, indtil de er iflertal. Det er også tvivlsomt, om Lev Haol-ams nybyggere vil finde sig i at blive stemtned, når de kommer i mindretal. Et dilem-ma, som meget nemt kan ende i vold, iværste fald i åben borgerkrig. Det er ogsået dilemma, som omverdenen er nødt tilat tage bestik af. Skal og vil omverdenenlade denne drøm eller dette mareridt fol-de sig ud, til det måtte eksplodere?Ingen fribilletterDer er regeringer og organisationer, derser Israel og Lev Haolam som ét fedt – ogderfor opfordrer til boykot af hele molevit-ten. Bosætterne og hele Israel på én gang.Der er andre regeringer og organisationer– midt i det hele også EU – som insistererpå at skelne mellem bosætterne og den is-raelske magt i de besatte områder på denene side og Israel indenfor 1967-grænsenpå den anden.Lev Haolam illustrerer, at bosætternegradvist har trukket Israel mod mere na-tionalistisk nybyggeri, mere besættelse,mere forskelsbehandling. B’Tselem viser,at der er israelere, som modvirker besæt-telsen og advarer mod dens konsekvenser.Meningsmålinger viser altså, at halvde-len af israelerne eller måske endnu flereer parate til en to-statsløsning, der afslut-ter besættelsen og giver Israel og palæsti-nenserne en ligeværdig mulighed for fred.Begge bevægelser, både Lev Haolam ogB’tselem, og deres bagland søger interna-tional forståelse og hjælp.Der er ingen fribilletter. Israel kan ikkebåde have demokrati og forskelsbehand-ling. Ikke både besætte og lade være atbesætte. Ikke både bede om hjælp til atoverleve som demokratisk stat i Mellem-østen og forvente støtte til at videreføreundertrykkelse.

Det er derfor, at Lev Hao-lam og B’Tselem mailer til verden og bederom opbakning.For hver dag slår besættelsen dybererødder. For hver dag bliver besættelsensværere at opgive. Men resultatet er ikkegivet. Hverken en fortsat besættelse elleren afslutning på besættelsen vil kommeaf sig selv. Det er en konkret kamp. Beggebevægelser, begge udveje for Israels frem-tid, er dybt afhængige af det internatio-nale samfunds passive eller aktive hjælp.Anders Jerichow er skribent ved PolitikenUdsyn • 1/20215