JODISK -MUSLIMSK KVINDENETVÆRK

 

  1. Jødisk-Muslimsk KvindenetværkEn mosaik om et specielt ogværdifuldt fællesskabSAMLET AF AMINAH TØNNESEN”På sådan en 8. marts kommer jeg til attænke på de kvinder, der har betydet – ogbetyder – noget for mit liv. Jeg er med i endel forskellige kvindegrupper, men på eneller anden måde betyder det Jødisk-Mus-limske Kvindenetværk rigtig meget. Må-ske fordi jeg var med til at danne det, ogfordi det har udviklet sig. Vi har udvikletos,” fortæller Linda og fortsætter:”Vi havde i en del år været med i denJødisk-Muslimske Platform, men det blevikke til så meget andet end, at man til mø-derne rapporterede hændelser fra medierog eget bagland siden sidst.Et kvindenetværk er noget helt andet.Vi brød ud af den oprindelige gruppe, davi ville noget andet. Jeg ville ikke lade migstyre af fordomme, men de sneg sig allige-vel ind. “Kan man være bekendt at spørgeom dette?” ”Går det for tæt på?” “Er detmeget provokerende, hvis jeg drikker enøl til middagen?” Men de små resterendefordomme røg sig hurtigt en tur.Vi diskuterer ALT, og jeg kan stille despørgsmål, som kan være svære at stille,når man ikke kender folk så godt. Og jegkan tage imod spørgsmål om min religion.Vi finder også mange lighedspunkter mel-lem de to religioner.  Vi diskuterer også,hvad vi kan bruge dette lille netværk til.Og om ikke andre burde kende noget tilvores eksistens? Vi har været sammen siden 2013. Nogleer kommet til, andre er faldet fra. Der erkvinder med og uden tørklæde. Vi deltageri hinandens sorger, glæder og bekymrin-ger – og de er de samme uanset religion. Sidst vi var rigtigt sammen, inden pan-demien brød ud, diskuterede vi mænd. Ogtro mig, alle nuancer kom frem på bordet.Det var længe siden, jeg havde moret migså meget.Jeg tænker ikke mere på, hvem der ermuslim, og hvem der er jøde. Det er enveninde, en kvinde, der sidder ved sidenaf mig. Et rigtigt menneske.” Fra kvinde til kvinde”Vores gruppe er for mig noget helt spe-cielt og et meget værdifuldt fællesskab. Vihar, som følge af at tilhøre en minoritet,mange fælles oplevelser og erfaringer, ogder er en kulturel forståelse for hinanden,Til dialogkonference i Malmø april 2018Jeg er jo ikke satpå jorden forukritisk at snakkemændene eftermunden, men forat tænke selv ogtræffe mine egnebeslutninger om,hvordan jeg vilpraktisere min troog leve mit livUdsyn • 1/202123
     
  2.  
    som jeg ikke finder i andre grupper,” for-tæller Jette.”Vi deler ikke kun øjeblikke fra voresliv, men også tanker om at være minori-tet i en til tider tung dyne af majoritets-forståelser. Jeg så X-faktor med mine børnforleden og led på flere måder, men sær-ligt under én sang med et kæmpe kors ibaggrunden. Blackman (min og Maiasfætter) kunne ikke nære sig og sagde dethøjt: ”Hvorfor er der et kæmpe kors?” Detføltes som en lettelse at nogen sagde det,jeg tænkte – at man ind i mellem bliverkvalt i majoritets-Danmarks udtryk, vanerog forståelser,” sukker Eline og fortsætter:”Når jeg er sammen med kvinderne inetværket, er der plads og ingen tvungennormalisering og gris på bordet. Man bli-ver heller ikke forhørt om omskæring ogbedt om at forklare, hvorfor minoritetengør dette og hint. Vi mødes og finder hur-tigt ind i samtaler om livet. Gruppen erskøn og spraglet. Når jeg har været sam-men med dem, er jeg klogere og mere op-lyst om alt fra religiøse spørgsmål til sjovevinkler på ting omkring os. Det værdsæt-ter jeg meget.” Også Maia nyder selskabet i det Jødisk-Muslimske Kvindenetværk:  ”Vi deler ogudveksler oplevelser med at møde verdenmed minoritetsblikket, og den der følelseaf at have en vedvarende kamp kørendepå grund af det. Vi deler oplevelser fra vo-res nære liv og hverdag. Vi er forskellige på kryds og tværs påandre måder end de jødiske og muslimskeidentiteter, og det giver mig oplevelsen afperspektiv-udvidelse og indlevelse.Vi har sjove, kærlige og selvafslørendesnakke, og også plads til at være uenigeog tænke højt: “men ku’ man ikke også sedet sådan...?”Fælles erfaringerVi opdagede hurtigt, at vi, der havde fun-det sammen i Jødisk-Muslimsk Kvindenet-værk eller vore forældre, har indvandrer-baggrund. Det er også noget, der binderos sammen, for vore forældres krigstrau-mer er en del af den usynlige bagage, vihar med os – og som måske endda mereeller mindre ubevidst er en af årsagernetil, at vi alle på en eller anden måde er en-gageret i at bygge bro mellem mennesker.Fatima-Azzahra, der har baggrund i Ma-rokko, har ikke haft betænkeligheder vedat være med i et jødisk-muslimsk netværk:”I Marokko har mange muslimer haft jødi-ske naboer, det var helt almindeligt. Der erikke mange jøder tilbage; men alle kendertil jødedommen. Og i Casablanca er deret flot jødisk museum, det eneste jødiskemuseum i et arabisk land.”Aminah, der har været bosat i Marokko ien årrække, supplerer: ”Marokkos flag be-stod i mange år af en grøn sekstakket da-vidsstjerne på rød bund. Den sekstakkedestjerne blev dog i 1915 – på foranledningaf den franske marskal Lyautey – erstattetaf en femtakket stjerne. I 1970’erne brugteman stadig mønter med arabisk inskripti-on og en davidsstjerne – eller med en fem-takket stjerne inden i en davidsstjerne. Ogmange af de fint ciselerede smykker, somdanskerne hjembringer fra ferier i Marok-ko, er lavet af jødiske sølvsmede.”Maia fortæller, at det har været vigtigtfor hende at blive venner med og være idialog med muslimer. ”Den måde, men-nesker udgrænses og stigmatiseres på,giver jo deja-vu på den dårlige måde. Denjødiske historie gør også, at man bliveropmærksom på de generaliseringer ogdæmoniseringer, det udgrænsende sprog,der præger et samfund.”Aminah, der har rod i det danske min-dretal i Sydslesvig, sukker og konstaterer:”Ja, man kan godt blive træt af al den snakom danske/kristne værdier, når der jo doger tale om fælles menneskelige værdier,som vi hylder lige så meget som majori-tets-Danmark – selvom vi ikke ifører osklaphat og vifter med Dannebrog, hvergang vi går i supermarkedet. Selv ikke Co-rona-pandemien har fået spørgsmålet omtvungent håndtryk til grundlovs ceremo-nier til at forstumme. Mange er lige vedat miste fodfæstet, når de hilser fod modfod, andre hilser albue mod albue; når dogmuslimernes hånd på hjertet er den ene-ste hilse måde, der sikrer den anbefaledeCorona-afstand. Hvor svært kan det være?Man bliver ind imellem så træt, så træt afden manglende forståelse for, hvad reli-gion og traditioner kan betyde for menne-sker; men værdidebatten er også med tilat binde os sammen.”Kvindernes rolleIngen af netværkets 8-10 medlemmer fø-ler sig som en del af den etablerede midtei de menigheder og trossamfund, de tilhø-rer. De står snarere sådan lidt i periferienog går ind for reform og tilpasning til nu-tiden – især af kvindernes status. I bådeKoranen og Toraen vrimler det med stærkekvinder, der udfordrer mændene.Alligevel vil mange muslimske mændikke indrømme, at der op igennem histo-rien har været både kvindelige imamer24Udsyn •1/2021
     
  3.  
    og kvindelige statsoverhoveder – og atIslams helligste by, Mekka, faktisk blevgrundlagt af en kvinde, nemlig Abrahamsanden hustru, Hagar. Det kan godt affødehovedrysten og sarkastiske bemærknin-ger fra mændene, når man minder demom det; men inderst inde ved de jo godt,at vi har ret. Det er bare så svært for demat indrømme det!”Det må man tage med, når man insi-sterer på at have selvstændige meninger.Jeg er jo ikke sat på jorden for ukritisk atsnakke mændene efter munden, men forat tænke selv og træffe mine egne beslut-ninger om, hvordan jeg vil praktisere mintro og leve mit liv,” siger Aminah, der net-op har udgivet en bog om kvinder og køn iKoranen. ”Vi er nødt til at tale sammen forat forstå og nærme os hinanden.”Linda er medlem af synagogeforstan-derskabet, der består af 7-8 mænd og fi-re kvinder. ”Det er ret nyt, at kvinder kanvære med, og jeg har lige fra første mødeværet en rød klud i hovedet på mændene,når jeg kommer ind ad døren. Jeg synes jo,at kvinderne skal have lov at være på gul-vet i synagogen i stedet for på balkonen.Og når vi har morgen – og aftengudstjene-ste, hvor der ifølge traditionen skal væreti voksne mænd til stede, for at den kangennemføres, kan jeg finde på at sige, athvis de mangler en, kan jeg godt træde til.Jeg synes jo, at jeg er mindst lige så kvali-ficeret som mændene; men de griner ikkeengang, når jeg tilbyder at bidrage,” sigerhun.Fælles kulturoplevelserKvinderne i netværket mødes med en5-6 ugers mellemrum. I begyndelsen afnetværkets eksistens skiftedes man tilat mødes hos hinanden. Aftenens vært-inde sørgede for en god portion vegeta-risk suppe, og gæsterne supplerede medhjemmebagt brød, salat, frugt eller lidtsødt til kaffen. Maden i flere af byens fol-kekøkkener er også blevet afprøvet: Absa-lon på Vesterbro, Send Flere Krydderier påNørrebro, Kanalhuset på Christianshavn ...Der er ikke nogen fast dagsorden formøderne, som er præget af tillid og for-trolighed. Der er rum til at lette sit hjerte,når livet bare kokser.Vi har i årenes løb haft en masse spæn-dende snakke – ikke kun om det, der er op-pe i medierne, men også om livets storespørgsmål. Vi hører nyt fra hinandens ar-bejdsliv og følger med i hinandens glæderog sorger på hjemmefronten.Vi har fortalt hinanden udførligt om fa-miliebesøg i Marokko, Tunesien, Tyrkiet,Jerusalem og Senegal, og Linda har fortaltom sine ophold hos en jødisk menighed iUganda. Det har givet os værdifuld første-håndsviden om traditioner og kulturer i derespektive lande.Vi har fulgtes ad til flere nytårs – og for-årskoncerter i synagogen, til foredrag i for-bindelse med den jødiske kulturfestival, tilfilmfestivaler, til kulturnat – og Shalom-Salaam arrangementer.Vi har sammen brudt den muslimskefaste en sen sommeraften, hvor der blevserveret nordafrikanske ramadan-specia-liteter, og der var rig lejlighed til at snakkeom forskellige faste traditioner.Mange politikere og medier er over-beviste om, at muslimer og jøder ikkekan døje hinanden – selvom der findesutallige jødisk-muslimske netværk ogsamarbejdsplatforme.Aminah er med i gæstelærer projektetDinTro-MinTro, hvor en jøde, en kristen ogen muslim står side om side foran skole-klasser og fortæller om deres respektivetraditioner og om ligheder og forskellemellem de tre religioner. Det er hændt,at gæstelærerne er blevet mødt med be-mærkningen: ”Jeg har sådan glædet migtil at se en jøde og en muslim stå ved sidenaf hinanden!” Havde de mon forventet, atvi ville ryge i totterne på hinanden?I Jødisk-Muslimsk Kvindenetværk er derplads til både spontaneitet og hygge, al-vor, humor og grin. Der er højt til loftet,fortrolighed, åbenhed og varme. Gid den-ne gensidige tillid, fordomsfrihed og re-spekt for mangfoldighed