Bare fordi at ...

 

Om sprog og forestillinger i udlændingedebatten

A F H E I N E  A N D E R S E N

Ud over at være aktiv som journalist, kom­munikationsrådgiver, underviser m.v., er bogens forfatter Knud Lindholm Lau ble­vet kendt som den, der stod for udgivelse på dansk af Victor Klemperers meget vig­tige værk fra 1947 LTI Lingua Tertii imperii, Det tredje riges sprog. Klemperers omfat­tende og skarpe analyser af, hvad sprog kan gøre ved mennesker, hvorledes naziti­dens fornedrende og ekskluderende sprog om jøder var med til at bane vejen for ka­tastroferne, der kom, byggede på obser­vationer og omhyggeligt nedskrevne no­ter over en længere årrække. Den danske udgave er blevet solgt i flere oplag, og det er også den, der har været med til at inspi­rere Lau til at samle sit materiale og skrive den bog, som jeg gerne vil præsentere i det følgende.

Laus bog handler om den danske invan­drerdebat, og hvordan ‘de fremmede’ om­tales. Titlen ”Bare fordi at – ... ” kan virke lidt kryptisk. Fortsættelsen kunne lyde ”Bare fordi man mener [her kommer et synspunkt, som lyder fremmedfjendsk/ antisemitisk/ antimuslimsk] er man ikke racist”. Titlen er valgt, skriver Lau, fordi det er en vending, man tit kan støde på i udlændingedebatter, både privat og i offentlige fora, når folk udtrykker hold­ninger, som de er klar over egentlig lyder fremmedfjendske. Det er dermed en ven­ding, som signalerer, at man er i gang med en udgrænsning af andre med (påståede) bestemte træk, og at man på forhånd for­søger at afmontere forventelig kritik for brud på normer om ligeværd o. lign.

Laus bog indeholder et væld af eksempler fra forskellige fora og kanaler, som han har indsamlet over en periode på omkring ti år. Mange af eksemplerne ud­trykker tilsigtet og åbenlyst modbydelige gruppe-fjendtlige holdninger: de spænder fra direkte had-tale, over latrinært og ob­skønt sprog og grove skældsord, til åbne eller svagt kamuflerede dødstrusler eller – ønsker. Særlige kategorier er animalise­ring – eksempelvis brug af skadedyr eller urene dyr som metafor (rotter, svin, græs­hopper …) og etnofaulisme (fra ”faulos”, ringe, værdiløs), et udtryk, der signalerer, at en bestemt gruppe er værdiløs (perker, kameldriver, kloakbeduiner …). En tredje er biologisering, metaforer og sammen­ligninger med dødbringende sygdomme, svulster, smitte, affald, fækalier …. gen­standsgørelse osv. Fremstillingen fort­sætter med virkningsfulde, ofte uhyrlige eksempler, der virker skræmmende ved også at signalere en gradvis normalisering af udtryksformer, som de fleste ville have anset for utænkelige for 20-30 år siden.

Andre eksempler er blot insinuerende, antydende eller mere eller mindre skjulte giftigheder.

Dem og os Bogen er struktureret tematisk, og veksler mellem gennemgang af den omfattende mængde af eksempler og lidt mere per­spektiverende og fortolkende analyser, baseret på forskning og teorier på områ­det. Fremstillingen kan siges at bevæge sig fra det mest manifeste og synlige lag af fjendtlighed og udgrænsning af frem­mede, til underliggende niveauer, hvor Lau undersøger angreb på bærende sam­fundsinstitutioner og faste mønstre og figurer i diskurser og legitimeringsmåder.

De første to dele handler således om Dem og Os. Først ‘Dem’, ca. 150 sider om, hvordan de fremmede/de andre udgræn­ses og stemples, som illustreret i det jeg li­ge har skrevet ovenfor. Et dem forudsætter et os. Derefter ‘Os’: 40 sider om, hvordan et billede af et homogent dansk folk, et VI, sættes på ord, begreber og udtryk. Dette ‘vi’ er i sammenhængen ‘vi danskere’, og her anvender Lau det argumentatoriske greb at starte med at stille læseren over for en slags danskhedstest, nemlig ved at skulle gætte på, hvor sent en række nor­mer, ‘ægte danskere’ nu fremhæver som ‘danske værdier, til forskel fra ‘de frem­medes’, egentlig blev accepteret. Og hvor hårdt det egentlig holdt at få dem accep­teret. F.eks. kvindelige præster, fri abort, afskaffelse af filmcensur osv. Og han gen­nemgår Haarders Danmarkskanon og vi­ser, at uenigheden om disse kanoniserede værdier langt fra bekræfter forestillin­gerne om et homogent dansk folk. Es­sentialistiske positioner om danskhedens oprindelse, forankring og kendetegn ved fællesskaber diskuteres: biologisk afstam­ning, historiske skæbnefællesskaber, kul­tur, sprog, fødested m.v., og sættes i relief overfor samfundsvidenskabelige studier.

Intimidering og mistænkeliggørelse Tredie del hedder ‘Den politiske grundor­den’ og gennemgår, hvorledes kampag­nen mod indvandring er blevet ført videre

 

B Ø G E R

30 U d s y n • 1 / 2 0 1 8 til intimidering, mistænkeliggørelse og direkte angreb på grundlæggende demo­kratiske institutioner og normer. Med hen­visning til Hitlers kronjurist (i en periode) Carl Schmitt fremdrages og dokumente­res den mistænkeliggørelse og anfægtelse af domstolenes uafhængighed og dermed princippet om magtens tredeling, som har fundet sted i forbindelse med bl.a. udvis­ningssager. Videre det stigende pres mod menneskerettigheder, Menneskerettig­hedsdomstolen og internationale kon­ventioner herom. Angreb på pressefrihed og forskeres ytringsfrihed er yderligere et område, der rokker ved fundamentale de­mokratiske værdier og normer. Imamlov, prædikantlister, tildækningsforbud, straf­zoner i ghettoer ... .

Fjerde del ‘Begrundelser’ bevæger sig op på et metaplan, og analyserer hvad man kunne kalde standardargumenter el­ler -greb til at lukke af for eller afmontere argumenter. Det kan være påstande om politisk korrekthed eller forskellige typer af ‘kort’, som man trækker for at diskvali­ficere et argument, f.eks. ‘nazikortet’, ‘ra­cismekortet’, ‘offerkortet’ eller ‘krænkel­seskortet’. Alle har det til fælles, at man bevæger sig væk fra, hvad selve sagen handler om, til kontekst, motiver, form, persontræk eller lignende for at styrke el­ler svække påstande. Fremstillingen fort­sætter med flere eksempler på typiske dis­kursmønstre med disse egenskaber.

Forestillingen om folketBogens slutning rammer plet med en meget oplysende gennemgang af begre­bet kommunikationspopulisme. Det går ud på at kommunikere, så det, der siges, fremtræder som udtryk for folkets fælles vilje og interesser. ”Danskerne mener/ øn­sker/ har behov for …” En stærkere version indføjer dette i dikotomierne: folket – eli­ten og vi-gruppen – ude-gruppen.

Knud Lindholm Lau slutter med en ræk­ke ønsker til, hvorledes denne udgrænsen­de, diskriminerende og nedgørende kom­munikationsform kan erstattes af dialo­ger, der opbygger fællesskab og vi-følelse i stedet. Det er henvendt til relevante cen­trale aktører og institutioner.

Det er en vigtig bog, der falder på et meget tørt sted. En bog kan ikke ændre de stærke samfundskræfter, der her folder sig ud, men den kan forhåbentlig åbne blikket for, hvor faretruende langt ud, vi er kommet og for mulige modstrategier. Den kan bruges til almindelig oplysning og refleksion, hvis man gerne vil kunne forholde sig reflekteret til mekanismer i kommunikation, der er på spil, og som på alarmerende vis er i gang med at under­grave bærende værdier og institutioner i samfundet. Den vil også være et godt redskab for alle, der arbejder med under­visning og formidling. Den vil f.eks. kunne fungere godt på gymnasieniveau.

Bogen er yderst velskrevet i et flydende, levende og enkelt sprog, og et godt tem­po. Den er holdt i en saglig stil med solid dokumentation, der taler for sig selv. Der er også blevet plads til en mængde gode litteraturhenvisninger og noter, uden at det forstyrrer læsningen. Et lille suk skal dog med: man savner et person- og stik­ordsregister for lettere at finde rundt.

Hermed min varmeste anbefaling.Heine Andersen er professor emeritus, So­ciologisk Institut, Københavns Universitet.Knud Lindholm Lau: Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten. Tekst og tale Forlag. 300 sider.

En bog kan ikke ændre de stærke samfundskræfter, der her folder sig ud, men den kan forhåbentlig åbne blikket for, hvor faretruende langt ud, vi er kommet og for mulige modstrategier.

Mange af eksemplerne udtrykker tilsigtet og åbenlyst modbydelige gruppe-fjendtlige holdninger: de spænder fra direkte had-tale, over latrinært og obskønt sprog og grove skældsord, til åbne eller svagt kamuflerede dødstrusler.