’ Israel og Palæstina har brug for udstrakte hænder, ikke jernnæven igen-igen ’

Vold kan aldrig løse konflikten mellem palæstinensere og israelere. Og det er dybt forstemmende, at lederne på begge sider ikke viser ansvar til at søge nødvendige politiske løsninger frem for de totalt uansvarlige overgreb, som finder sted i disse dage.

Højrenationalistiske israelske forsøg på at tvinge palæstinensere ud af Østjerusalem fremmer vold frem for at søge forsoning. Det samme gør Hamas’ raketter ind over Israel og de israelske gengældelses bombardementer af Gaza.
Og de samtidige, omsiggribende sammenstød mellem nogle israelske nationalister og nogle frustrerede palæstinensere er desuden et forstemmende vidnesbyrd om alt for mange års manglende politisk vilje fra begge sider til at søge dialog, forsoning og politisk kompromis.

Ansvaret for den ulykkelige situation i dag ligger i høj grad på Israels regeringsleder, Benjamin Netanyahu, som siden 1996 med korte mellemrum og siden 2009 uden forstyrrelse har siddet for bordenden og konsekvent har ignoreret racisme og højrenationalistisk opildning og ulovligheder.

Bosætteres selvtægt, overtagelse af palæstinensisk land og ejendom, afbrænding af oliventræer, ødelæggelse af marker, afbrænding af biler, moskeer og tilbagevendende overgreb på palæstinensere er blevet forbigået af Netanyahu i stilhed og værre end dèt: med hans regeringers velsignelse.

Det er sket ved opkøb af palæstinensiske huse i det arabiske Østjerusalem. Ved lovliggørelse af såkaldte ’udposter’ for bosættelser. Ved begrænsning af den israelske højesterets juridiske indflydelse og en lang række andre indgreb, der har styrket højrenationalistisk israelsk magt, svækket muligheden for forsoning mellem palæstinensere og israelere, udvidet den israelske kontrol over besatte områder og svækket mulighederne for den nødvendige politiske forsoning både i de besatte områder og indenfor Israel.

Det eneste, Benjamin Netanyahu har haft at sige efter de seneste frygtelige døgn, hvor det israelske samfund har krympet sig under hadefulde udgydelser og sammenstød mellem jødiske og arabiske indbyggere, er helt patetisk, at 'vi tolererer ikke anarki og vil slå ned på lovbryderne med jernhånd'. Men Israel har brug for udstrakte hænder, ikke jernnæven igen-igen.

De seneste dages omsiggribende konfrontationer inden for Israel viser tværtimod, at der er desperat behov for forsoning og aktiv brobygning i hele det israelske samfund.

Og aldrig har det været tydeligere, at der ikke er nogen løsning på den ulykkelige konflikt mellem palæstinenserne og israelerne uden, at palæstinensere opnår politisk ligestilling i form af en selvstændig stat side om side med Israel – på Vestbredden og i Gaza – og ikke uden, at de to parter får mulighed for at etablere hver sin hovedstad i Jerusalem.

 

Udtalelse, vedtaget 16. maj 2021 på generalforsamlingen i New Outlook,

New Outlook er en dansk-jødisk fredsbevægelse,der ud fra en dyb bekymring for bevarelsen af staten Israels eksistens og jødedommens humanistisk-etiske værdier går ind for: national selvbestemmelse for jøder og palæstinensere, to stater i fredelig sameksistens, overholdelse af internationale menneskerettighedskonventioner, at Israel lever op til landets uafhængighedserklæring og at konflikter søges løst gennem dialog, forhandling og ikkevoldelige metoder. New Outlook har eksisteret fra 1978

UDTAGELSE MAJ 2021

New Outlook´s medlemmer deler med vore venner i Israel  en dyb indignation over, at det israelske Knesset har vedtaget den nye lov, der sort på hvidt redefinerer "Den jødiske stat Israel". Lovgivningen understreger den israelske stats retning væk fra et antaget demokrati mod ultra-religiøs nationalisme. Hebraisk er nu det eneste officielle sprog i Israel, selv om 20 % af samfundets befolkning er palæstinensere og arabisktalende. Mange af os var klar over, at denne lov var under forberedelse, men vi havde håbet, at palæstinenserne og fredsbevægelser som Peace Now ville forhindre dens vedtagelse. Skuffelse og indignation ser ud til at være vor tids udbredte omkvæd.

Knesset (Israel´s parlament) har med en beskeden majoritet på 62 mod 58 formaliseret og legaliseret en proces, der har stået på i de seneste 50 år, siden besættelsen af Vestbredden og store distrikter i Jerusalem. Mange mennesker ser en tydelig afskygning af  Sydafrikansk Apartheid i Israel. Knesset har genoplivet minderne  om Jim Crow love og praksis i USA´s sydstater. Da de ikke-voldelige bevægelser i 50erne og 60erne, organiserede protester mod adskillelse i det offentlige rum, talte systemets forsvarere om, hvorledes lovene simpelthen afspejlede "lokal sædvane" i Sydens samfund. Israel´s premierminister sagde ligeså, da han proklamerede, at den nye lov ikke udgør en ændring, men at den blot sætter ord på den aktuelle sociale virkeligheds diskrimination. Terminologien er Sort-Hvid. Ikke Ret og Uret. Det kunne have været Alabama´s guvernør, George Wallace,der talte i 1960erne. Lov er håndhævelse af sædvane: Dette dogme er hjertet i politisk reaktion. Sydafrika og USA´s sydstater har sådan en doktrin i deres nyere historie. Nu slutter Israel sig til klubben. De, der har social samvittighed, må fordømme den nye lov og slutte sig til dens opponenter i solidaritet. Ikke voldelig protest kan påvirke de nødvendige stemmer i Knesset til at afskaffe den nye lov og gøre diskrinimation til fortid.