HERBERT PUNDIK

Fred er Israels eneste mulige våben

Kun ved at søge fred kan Israel effektivt komme Hamas’ raketter til livs.

Sirenerne hyler.

En mig ukendt Hamas-mand, skjult i en underjordisk betonbunker i Gaza, har besluttet at sabotere min koncentrationsevne. Der lyder fire dumpe brag, min kone mener fem. Det kan vi få en god diskussion om, mens vi afventer ’all clear’-signalet fra hjemmefrontens kommando. Bragene skyldes ikke de syriskproducerede raketters nedslag, men det israelske raketforsvar, der bringer den angribende raket til eksplosion.

To nåle finder hinanden i en høstak, der bevæger sig med lydens fart over Tel Avivs himmel, og sød musik opstår, når israeleren rammer syreren.

I de sidste 24 timer har Hamas affyret 185 raketter mod Israel. Den daglige ration stiger, efterhånden som de israelske luftangreb rammer stadig flere mål. Eller er det omvendt? Det afhænger af øjnene, der ser, og hvorledes man fortolker det sete.

 

Spørgsmålet om, hvem der begyndte, kan kun besvares med endnu et spørgsmål: Hvor skal man søge begyndelsen?

Hamas Indledte missiloffensiven mod israelske byer og landsbyer inden for en radius af 40 kilometer fra Gaza. Det er de mest primitive raketters rækkevidde. Den israelske regering forholdt sig afventende i flere uger. »Vi vil besvare fred med fred«, erklærede den. Hamas reagerede ikke, og for en uge siden gik luftvåbnet i aktion.

Hamas hævder, at israelerne begyndte: »Vi kunne ikke sidde og se passivt til, mens israelske sikkerhedsstyrker forsøgte at likvidere vort netværk i de besatte områder«, erklærer en ledende talsmand med henvisning til den straffeaktion mod Hamas-aktivister, bevægelsens filantropiske organisationer og propagandaapparat, der medførte tusindvis af husundersøgelser og arrestationer i hundredvis.

Hamas skulle rives op med rode. Aktionen kørte parallelt med eftersøgningen af de tre bortførte israelske studenter, der blev fundet myrdet for nogle uger siden. De mistænkte er to Hamas-terrorister.

Her er det på sin plads at bringe en efterlysning: Mægler søges. Opgave: At udvirke en våbenhvile mellem Israel og Hamas. Kvalifikationer: Erfaring med trapper, der kan fungere i nedadgående retning. Tiltræden: I går.

Der er ingen ansøgere til stillingen som mægler mellem Israel og Palæstina. Under to foregående sammenstød mellem de stridende parter i 2009 og 2012 udvirkede egypterne i samarbejde med amerikanerne våbenhvile. Først under Hosni Mubarak og i anden omgang under Mohamed Morsi.

 

Problemet er det asymmetriske forhold mellem de to fjender

Herbert Pundik

Hamas er en aflægger af Morsis muslimske brødre, som Egyptens nuværende diktator, al-Sisi, har kriminaliseret som en terrororganisation.

Dermed har han bragt sig på linje med USA og Europa. Al-Sisis og den israelske regerings holdning til Gazas Hamas-regering er identisk.

Det passer al-Sisi godt at overlade Gaza til israelerne. Det samme gælder den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der for nylig indgik et forlig med ærkemodstanderen Hamas om at oprette en samlingsregering og udskrive parlaments- og præsidentvalg til efteråret.

Abbas bøjede sig modstræbende for et folkeligt palæstinensisk krav om national samling, som skyldtes frustration over den israelske regerings modstand mod oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Hvem startede voldsspiralen? Cirkler har ingen begyndelse, og kampen mellem Israel og Hamas vil fortsætte, også efter at der er dukket en mægler op. Problemet er det asymmetriske forhold mellem de to fjender.

Hamas har en strategi, der under alle omstændigheder lykkes. Den sigter efter at skade Israel maksimalt. Hamas ved, at den ikke kan vinde, men bevægelsens livsbetingelse er kamp mod Israel og dets bosættelsespolitik.

Israel har ingen strategi. Officielt erklærer man ganske vist, at målet med den nuværende aktion er, en gang for alle, at standse Hamas’ bombeterror mod den israelske civilbefolkning.

Et hæderligt mål, som ingen burde kunne afvise, men det er uopnåeligt, for Hamas kan ikke nedkæmpes med magt, så længe Israel opretholder besættelsen af de palæstinensiske områder og undertrykker befolkningen. Hvor Mahmoud Abbas søger dialog med Israel, mener Hamas, at modstand er den eneste vej.

Israel kan ikke nedkæmpe Hamas, hverken fra luften eller landjorden. Kun ved at bruge sit hemmelige våben – fred med palæstinenserne – kan Israel effektivt komme Hamas’ raketter til livs.