Julius Tschertok

Julius Tschertok

Ja, så skal vi igen sige farvel til en af vore veteraner. Julius Tschertoks død kom overraskende. Så sent som til min 95-års fødselsdag kom han for at gratulere. Han virkede nok lidt træt, men at det skulle være vores sidste kontakt, havde jeg ikke drømt om.

Julius var med fra New Outlooks start; han var med til flere Mishmar-seminarer igennem årene og desuden også særlig aktiv i en af vore ”knopskydninger”, det jødiske akademi.

Julius’ arbejde som lektor ved Aalborg Universitetscenters institut for uddannelse og socialisering gjorde det i de senere år lidt vanskelig for ham at deltage i New Outlooks arbejde, men når han kom til byen, havde vi ofte kontakt.

I min bogreol har jeg hans bog om kibbutzer, udgivet i Gyldendals pædagogiske bibliotek og støttet af Dakivs fond. Her skildrer han sociale og psykologiske processer i kibbutzbevægelsen, bl.a. på basis af hans ophold i Neot Mordechai, Uri Yaaris kibbutz.

Jeg husker, at han i en periode var særlig optaget af de spanske jøders historie op til 1492 og deres kulturelle og sociale forhold.

Julius var en spændende person og en dejlig fyr.

Æret være hans minde.

Hans Goldstein