ARKIV 2008-2009

 

Tirsdag den 5. maj 2009 fyldte Hans Goldstein 90. Det blev fejret på den festligste vis med en reception i Pilekroen.

 

D. 26. April 2009 havde vi et møde med generalsekretæren for Wold Union of Meretz, Dror Morag og hans partikollega,Uri Zaki, der var i Danmark for at deltage i SF’s landsmøde. De orienterede os om den aktuelle politiske situation i Israel og om Meretzs holdninger til ikke mindst den nye højreregering. 

 

Den 14. april (7. seder aften) 2009 fejrede vi vores sekulære Seder aften, hvor tyrkisk fødte, socialdemokratiske folketingsmedlem og bestyrelsesmedlem i Demokratiske Muslimer, Yildiz Akdogan, var vores gæst og talte om ”Muslimer og Jøder i Danmark i dag”. Jan Katlev bidrog med sin malmfulde røst til tekst og sange fra den traditionelle og den sekulære Haggada. Desuden serveredes New Outlooks populære 5-retters seder-måltid, ”som vor mor lavede det”. 

 

Fra den fredag 27. til mandag den 30. marts 2009 arrangerede New Outlook en rejse til Amsterdam, hvor man studerede en række ting af jødisk interesse og mødte hollandsk-jødiske fredsaktivister. 

 

Den 28. december 2008 afholdt New Outlook sit traditionsrige Chanuka-arrangement. Vi tændte de 8 Chanuka-lys, sang Maos Tzur og spiste hjemmelavede latkes. Jonathan Schwartz bidrog med en dugfrisk øjenvidneberetning fra sin deltagelse i det amerikanske præsidentvalg. Og derefter sang vi en mix af jødiske/danske/svenske sange akkompagneret af Ruben-Nenic Duo, der er et samarbejde mellem Peter Andreas Ruben Bredsdorff på piano og Buzor Nenic på accordion. 

 

Den 24. november 2008 afholdt New Outlook et debatmøde om Den jødisk-muslimske Samarbejdsplatform. Indlederne var Bashy Quraishy, der er platformens initiativtager, Yildiz Akdogan, der er tyrkisk født socialdemokratisk folketingsmedlem og Lone Spliid, der er et af platformens jødiske medlemmer og mangeårigt aktivt medlem af New Outlook.  

 

Den 9. november blev 70-års dagen for Krystalnatten i 1938 markeret af New Outlook i samarbejde med en række antiracistiske organisationer. På Nytorv var der musik ogHans Goldstein afgav sin gribende øjenvidne-beretning fra Krystalnatten i Wien. Herefter gik vi i fakkeltog til Rådhuspladsen, hvor man samledes i Politikens store mødesal, ”Pressen” i kælderen, hvor Anders Jerichow var hovedtaler. 

 

Den 8. oktober 2008 var medlemmer fra New Outlook med til at markere 125-året for Franz Kafkas fødsel i Literaturhaus på Nørrebro. Med Birte Kont og Jonathan Schwartz blandt deltagerne blev afholdt en meget interessant "Kafka-mosaik af ord, billeder og toner". 

 

Traditionen tro afholdt New Outlook sin årligegeneralforsamling Grundlovsdag den 5. juni 2008. Inden generalforsamlingen viser Bettina Fürstenberg sin meget roste videofilm ”Turning point”, der handler om et møde i København mellem en israelsk og en palæstinensisk fredsaktivist fra organisationen Combatants for Peace, og som har været vist ved Den Alternative Filmfestival i Beograd i december 2007. Endvidere viste Anatolio Kronik sit billedshow fra New Outlooks rejse til Wien sidste forår.