New Outlooks mangeårige medlem Hans Goldstein døde lørdag d. 25. august 2018. Hans var medstifter af foreningen for næsten fyrre år siden. Vi vil savne ham. 

SOS RACISME -

Mette Geldmann skriver:

Nekrolog: Hans Goldstein

Humanisten Hans Goldstein er død, 99 år gammel, mange gange 99 år ung

 - dog ikke på det sidste.

Natten til d. 25. august sov Hans Goldstein stille og roligt ind på Frederiksberg Hospital efter kort tids sygdom og blev begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads d. 28. august; efter eget ønske ved en traditionel jødisk ceremoni, ledet af rabbiner emeritus Bent Melchior og til musik sunget og spillet så smukt af Pelle Voigt: Michael Wiehe’s ’Skal nye stemmer synge’ og Benny Andersens ’Svantes Svanesang’

 En meget fin ceremoni fulgt af mange skønne mennesker, familie og venner af Hans.

Hans var modig og ærlig, åben og kærlig og i særlig grad var han årvågen og havde en helt fantastisk hukommelse, et omvandrende leksikon til det sidste.

Hans var en gammel venstreorienteret chalutz , dybt engageret i de samfundsmæssige og *1) politiske forhold; og dette ikke mindst omkring New Outlook , hans hjertebarn, som han *2) havde været medstifter af for 40 år siden, og som han håbede ”ville fortsætte i de gode hænder de ligger i nu”.

 Hans, fortsat: “Jeg har forsøgt at få det til at glide så godt som muligt både for mit vedkommende som for mine omgivelser. Jeg var og er og vi være et fredeligt menneske, har forsøgt at komme godt ud af det med mine medmennesker. Forsoning har i alle år været et af mine principper. Vi må finde ud af at leve sammen jøder, arabere og Palæstina, om det lykkes ...

Indenfor rammerne af de kræfter, vi er i besiddelse af, kan vi kan roligt sige, at vi har en god samvittighed, vi har forsøgt at få det til at glide i den rigtige retning”.

 Det var nogle af de sidste ord til mig, et par dage før han døde og i dette arbejde indgik også Krystalnatinitiativet, som han var en meget aktiv del af gennem alle 25 år.

Han forlod sit barndomshjem i Wien i 38, kom til et fremmed land; Hans: ”Jeg har haft 99 gode år. Jeg kan ikke klage over noget som helst. De dårlige oplevelser jeg har haft, har jeg ingen indflydelse haft på”.

 Hans mistede mange af sine familiemedlemmer under krigen, således som vi har hørt ham meget gribende fortælle om som vidne ved den årlige fakkelmanifestation organiseret af Krystalnatinitiativet d. 9.november.

Hans: ”Jeg kan huske i 38, da Hitler kom til magten. I min skoleklasse var der masse af nazister, bl.a. en klassekammerat, som jeg også spillede fodbold med. Jeg vidste, at han var nazist og han vidste at jeg var jøde. Drengestreger, de var jo illegale nazister i Østrig dengang ...

 Men pludselig, det var sku alvor ...

 En af de største sorger, da det skete med mig: vi mødtes på gaden og han gik over på det andet fortov - det tog lang tid, pludselig havde han fået den ide, at jeg var et undermenneske ... 

Måske ville det ikke have været sådan, hvis jeg var i tyverne, men jeg var jo et ungt menneske på 18 år.”

 Og især den oplevelse som helt ung fik ham til at indse, at der var noget helt galt, hvorefter han rejste til Danmark gennem He Halutz, en socialistisk zionistisk organisation og arbejdede som landbrugselev i fem år på gårde i Jylland og på Sjælland. Han skulle lære landbrug her i landet og derefter være med til at opbygge landet i Palæstina, som den zionist han også altid var, nøglen til hans overlevelse.

Han forblev dog i Danmark også efter hjemkomsten fra Sverige, hvor han var under krige og havde, som han selv sagde,et godt liv her. Et liv han var dybt taknemmelig for. Æret være hans minde!

*1) Medlem af en organisation af indvandrere til Israels landbrugs settlement, kibbutzim.

*2) Den dansk-jødiske fredsbevægelse, som i år har 40 års jubilæum..